Bogforsiden105852922

Godt nytår

31-12-2021

SKAB DET LIV DU ØNSKER


På årets sidste dag skrives disse linjer fra et sorgfuldt hjerte, der siger farvel til det, der var engang. Ikke alt er sorgfuldt at slippe når det tynger. Mange gamle ting er frydefulde at sige farvel til. Vi anbefaler en sortering af minder, om der er behov. Vi assisterer gerne, også med at genetablere den tillid, som er nødvendig for at turde slippe det gamle og sige klart og tydeligt ja tak til det nye - uden helt at vide, hvad det består af.

Vi har en ny Jord, en helt ny tidsalder at give os hen i. Der venter så mange nye, fantastiske eventyr, oplevelser, drømme og oprigtigt glade stunder, at det er en fryd at tænke på. Vælg jeres drømme om fremtiden med omhu og tag den positive tilgang. Tro på at det nytter når I vender minderne til noget brugbart, til erfaringer og menneskelige oplevelser. Lad os sammen gøre fremtiden speciel ved at elske nutiden, se muligheder i stedet for begrænsninger, holde fast i kærligheden og lade hadet smuldre væk.

Hold på hat og briller når de nye vinde blæser. De blæser alt det omkuld, som ikke længere kan holde sammen på verden. Det bliver voldsomt, om du tvivler og stritter imod. Står du støt i dig selv og dit eget lys, bliver du stående midt i orkanens øje og kan sprede ro, kærlighed, lys og glæde derfra. Helt indefra dit hjertelys udgår roen, som gyder olie på de oprørte vande, om du vil.

Menneskeheden har længe været på kollisionskurs men I er begyndt at rette op, tilstrækkeligt til at det virker efter hensigten. I er atter på rette vej, selvom det kræver nogle, ret så kraftige, justeringer hen ad vejen. I klør på og hopper på vognen, flere og flere af jer. Verden venter ivrigt på netop dit tilskud til den fælles indsats, for at alle brikker falder på plads.

Hvad ønsker du dig reelt af det nye år? Begynd i dit hjerte, tænk dig ikke til svaret. Vurder gerne med din sunde fornuft men først efter, at du har drømt færdig. Skab det i din verden, som du ønsker skal ske. Mange andre har samme visioner, find dem og gør de fælles visioner til virkelighed sammen. Bed os om hjælp til at finde hinanden for at samskabe. Det er meningen at I skal nyde at skabe i fællesskab, gøre drømme til jeres virkelighed og glædes ved det. Lyt til os og hør jeres hjertes stemme, den er aldrig stille! 

Pas på jer selv derude og vær opmærksomme på hinandens behov - de er forskellige, ved I nok. Vi bærer jer gerne gennem ild og vand, tror på jeres drømme og deler jeres bekymringer med jer, opløser dem, om I beder os. Vælg fremtiden vist og kærligt, det fortjener I.

Vi er her for jer alle.

Rådet for fred 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk