Meditationskort

Kærlighed, kunst og kildevand

29-07-2021

KÆRE VERDENSFAMILIE


Vi er en planet fuld af mennesker, dyr, tanker på eksistentielt plan og så os andre. Vælg gerne en tilværelse, hvor du ser de dybe lag, de lag hvor guldet ligger i dig selv og andre. Eksistensen af et broderskab "i himlen", et manifest af vores ideelle verdensbillede, ligger til jer. Se det, hør det, fornøj jer med det i udstrakt grad - vi er der for jer. 

Vanvittigt er det at tænke på, hvor tæt I har været på at udslette jer selv og alligevel er I her i dag. I er nået langt, denne gang. Vær i det og se jeres resultater. Der er ingen ende på, hvor godt I har det når I trives. Tillad jer selv at opnå de resultater, som holder jer i gang med livslyst og glæde. Det er de vigtigste ingredienser i jeres opskrift på livets mening.

Vær på det rene med at verden venter jeres engagement, måske på ublu vilkår? Vær rede til at ofre gamle normer, der ikke længere gælder for de nye tider. Vælg at se de lyse sider og støt den fremgang, de nyder nu. Der er så meget nyt på vej og verden vælter sig i tilbud om andre scenarier end dem, I er vant til. Se det nye, se det lyse, fokuser på at alt er godt og bed en bøn om verdensfred.

Lyset trænger ind de mest uventede steder og laver ravage i omhyggeligt tilrettelagte planer om ondskab og rædsel. Det forstyrrer og rusker op i glemte følelser af enhed og sammenhold. Det når ud over det ydre og blotlagte og sætter ind, der hvor ensomheden gror. Vig for ondskaben og lad den udslette sig selv. Den er på vej ud over kanten og vil ophøre med at være en trussel og sætte splid. 

Vogt jer for efterligninger af det, der var. Der er ingen reel energi i at lade som om alt er ved det gamle. Det ophører med at eksistere i jeres verden, så der er plads til alt det nye. Vores strategi er klar. Vi ønsker at højne jeres oplevelser af at være mennesker på en pragtfuld planet. Dette gøres ved at højne jeres ideer om, hvad det er I består af og hvorfor I er her.

Der er en god grund til at vi er her. Vi har et slægtskab, der rækker længere ud end I kan forestille jer. En tro på jeres unikke evner til at forandre verden til det bedre og et håb om en fordeling af opgaverne via samarbejde, tolerance og næstekærlighed. Vi er her for jer og I har et uendeligt potentiale indenfor skabelse, livsnydelse og fortællekunst. Virkeligheden vil vise sig at være alt andet end I har været vant til at tro. Der er så meget kærlighed, kunst og kildevand, der trænger til at blive fordelt til de rette mennesker. Lad os gøre det sammen!

I stor respekt og kærlighed

Rådet for fred

  

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk