Ace Of Cups

Løsrivelse

07-10-2021

VILDE MENNESKEBØRN


I jeres indre, er barnet i jer ved at rive sig fri. Fri af normer, regler, tilpasning og falske værdier. I har en ypperlig fremtid som menneskehed, slå jer løs og skab det liv I ønsker. Lad andre tænke hvad de vil og lade sig inspirere til deres eget glade liv. Ingen har bedt jer om at være tungsindige, regelrette og angste hele tiden. Det er i allerhøjeste grad menneskeskabt, trist og sørgeligt.

Lad os hjælpe jer til at finde den indre livsgnist, puste til den og se jer gro. Det er livgivende og sandt at følge glæden i hjertet. Den er der, langt inde et sted, hvor I har gemt den væk fordi den føltes forbudt.

Dyb sorg og inderlig glæde er to sider af samme sag - en intens følelse af at være så meget i live, at man næsten sprænges. Lad det blomstre, lad det gro og virke, lad det være inderligt og godt for dig, for din næste og vores fælles fremtid. Der er så meget vundet ved at være dus med de inderste følelser. Ikke at dyrke dem, der trækker dig ned, bare lade dem være der, indtil de blødgøres og falmer af sig selv. De hårde kanter kan være voldsomme en tid men tidens tand slider det meste ned, pakker det ind i perlemor eller skyller det bort.

Vær på forkant med udviklingen i samfundet og find din egen vej, dit tempo, dine værdier. Det spreder sig som ringe i vandet, når nogen tør stå frem og gå forrest, for at vise at loven om tiltrækning virker. Den fungerer i hele universet og vil vise jer, hvor lidt der skal til for at opfylde drømme.

Livet er et stort tag-selv bord af muligheder for dem, der tør. Der skal ikke meget mod til - bare tag det første skridt - og så et mere, og sådan bliver du ved. Pludselig har du opfyldt dine drømme, drømt nogle flere og gjort din livsrejse fantastisk og det hele værd. Tro på at det er sådan livet er tænkt oprindeligt.

Lad os opfylde det nu, være tro mod os selv og vores mission med at få jer til at nyde livet. Led os på rette vej med dine ønsker og se os opfylde dem, et for et. Nyd dit liv, din færden og samværet med andre. Lad det lykkes at være lykkelig. 

I ære og respekt

Rådet for fred

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk