Listen Manj

Lydhørhed

16-09-2021

KÆRE MENNESKEHED


Vi er en broget masse af individer, der rådgiver jer gennem hjertets inderlige overgivelse til fællesskabets kærlige samvær. Vores indirekte tilgang gennem en tolk/kanal, er et midlertidigt fænomen. Vi håber inderligt på at få jer alle i tale individuelt, over tid.

Dette skrift er et glimrende eksempel på, hvad det er muligt at modtage fra os og hvor langt vi vil strække os, for at få jer i tale. Det vi kan gøre, er at lette jeres hverdag, hjælpe med alle spørgsmål, holde jeres hånd når livet er svært og følge jer i alle livets forhold, uden tøven eller modstand. Vores kommunikation retter ind efter jeres behov, jeres tidshorisont og jeres evne til at åbne hjertet for lyset og kærligheden.

Det vi oplever lige nu, er en tøven, usikkerhed, uvished og en eksperimenterende tilgang til nye muligheder, der præger jeres hverdag. Følg med strømmen, lettere bevidstløst, som I har gjort hidtil eller vælg at være tilstede i hjertets krav om lydhørhed overfor de inderste behov og længsler, der kærligt trænger sig på.

Valgmulighederne er uendelige når det kommer til måder at kommunikere med jer på, men den enkleste går gennem hjertets inderste kerne. Der er så meget skønhed og styrke i verden, som vi gerne vil vise jer, hvis I vil kigge op og se, hvad der udspiller sig lige for næsen af jer. Vælg at lukke os ind i jeres liv og se det ændres så væsentligt til det bedre, når I kan høre vores vejledning. Vi holder jer så kære og har så stor respekt for den frie vilje, at vi beder jer om at vælge os til aktivt, uden pres.

Der er så meget vundet for begge parter, hvis vi samarbejder om den nye tids jord- og menneskesyn. Der er mangt og meget, der skal rettes op på og vi har en uovertruffen erfaring, der kan trækkes på, uhindret af sproglig forvirring, hvis I vil. Lad os råde og vejlede jer, personligt som globalt.

Det er bestemt i alles interesse, at disse år forløber så gnidningsfrit som muligt. Det kan vi sørge for, hvis I giver os lov. Se os som eksperterne i øresneglen, døgnet rundt, på livstid - når I vil. Ingen krav, ingen tvang af nogen art, kun kærlig vejledning til hver enkelt af jer, når I vil høre. Det er gratis, uvurderligt og i alles interesse på alle måder. Vær med os og husk, hvorfor I er her, specielt i disse år. 

I inderlig hengivenhed

Rådet for fred

  

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk