Find2

Lysende øjeblikke

13-10-2022

KÆRE VENNER


Denne tid er ubegribelig rundtosset og triviel på samme tid. Verden er på randen af et sammenbrud og I ligner en tabt sag, hvis man kigger ud fra de gængse normer. Det gør vi ikke, for vi ved bedre! Det gør I også når I lytter til os, jeres intuition og mavefornemmelse. 

Det er dog ikke altid så let at bevare optimismen i det daglige, når aviser, nyheder og sladderen får overtaget. Lad jer selv få en pause og indtag en gedigen portion lysende kærlighed, gerne i naturen og sammen med os. Jeres hjerter vil fryde sig og livet blive lettere, når I tillader jer selv at blive bevidste om, hvad der egentlig er brug for i jeres liv, lige nu.

Lad os sammen trække vejret ind og rense systemet godt ud for "urene" tanker, bekymringer og frygt. Der er stort behov for lysledere lige nu og I er en del af denne flok, som kommer med samme formål. Udvid bevidstheden til at rumme den nye tids behov og tag imod al den hjælp, vi kan give.

Vær vores allierede på Jorden og gennemfør en fredelig hverdag - hver dag. Delagtiggør jeres omgivelser i de tanker og stemninger, som optager jer om de forandringer, der præger jeres tid og samfund. Lad dem forstå, at der er grund til glæde og fejring af de omskifteligheder, som præger tiden nu.

Lær at sætte pris på den tid I har sammen med os, hinanden og jeres egne hjerter. Det er en vigtig tid, brugt på det allermest essentielle i jeres samtid; nærvær, inderlighed og dyb glæde. Denne tid er netop vigtig. Det er nu I skal til at vælge, frasortere og genopdage, hvad der er vigtigt, uholdbart eller glædeligt i jeres tilværelse her på Jorden. 

Lad livet udfolde sig på bedste vis, ved at ønske jer det, som netop I har størst mulig glæde ved og som gør jer lykkelige. Det er vores største fryd at bringe jer det, som lukker mest muligt lys ind til Jorden! Lad os samarbejde i glædens ånd og gøre dette til det jordiske paradis, det oprindeligt var tænkt som.

Vi elsker jer i ophøjet inderlighed

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk