Abundance (1)

Overflod til alle

03-11-2022

DEJLIGE MENNESKER


Vi har et spørgsmål til jer: Hvad er det fornemmeste forhold, I kan opnå til andre end jer selv? En følelse at enhed, i tillid til og tro på hinandens bedste intentioner i hjertets lys. Der er så meget I kan opnå sammen, hvis I tør. Så mange opgaver, der bliver lettere, mere overskuelige, med en langt større garanti for gennemførelse og langt højere succesrate. Det er da noget, der kan tiltale de fleste!

Lad jer blot velvilligt forføre af ideen om fælleskab og enhed. Det er, for det første, ret ufarligt og risikofrit når I har hjertet med. For det andet er vi med på sidelinjen i alle tiltag, uanset. Denne fremtidige opskrift på succes, er en del af vores plan om at overføre Jorden til "de højere luftlag", dvs. hurtigere vibrationer. Det kan lade sig gøre når I lever efter, hvad der bor i hjertet.

Vores hensigt med denne erklæring er at minde jer om, hvad I går glip af når I prøver at ordne alting selv. Det er "trygt" fordi I bilder jer ind at have fuld kontrol over, hvad der sker og hvordan. Det er en illusion af de store og en af dem, der koster mange kræfter. I sætter livet til på at gennemføre projekter, forretninger og tiltag på egen hånd. Det giver netop stress, pres og sygdomme, I kunne have været foruden, hvis der var fællesskab og tillid.

Verdslige projekter blomstrer når I bruger fællesskabets brede skuldre, ideer og tillid. Det giver sammenhold på tværs af faglighed, evner og input. Lad jer inspirere til et Danmark fyldt med gode ideer, flyvende tanker og samtaleemner, der overstiger enhver fantasi, I indtil nu har haft om, hvad der kan lade sig gøre.

Verden bliver en anden og I følger med. Det giver nye tanker, behov, opfindelser og selektive udfasninger af det, der var engang. Vælg at følge med eller blive tabt i vrimlen af de fantastiske nye tiltag, der dominerer verdensmarkedet om føje år. Vær "firstmovers" igen og se det hele ske indefra, i de sikre rammer af fællesskab og hensyn, der dukker op som en selvfølgelig virkning at de nye tiders ånd. 

Verden er jeres og chancen er her. Grib den og lad verden trives med de nye strømninger i alle samfundslag, på tværs af gamle skel og grænser. Det er nyt, det er saftigt, frisk og uprøvet, i hvert fald i det omfang, som kommer til at dominere verdensmarkedet. Vær med, stå klar og grib ud efter de nye tiltag. Det er så spændende, glædeligt og samskabende - vi jubler.

Følg os ad hjertets vej, ind i en lysende fremtid.

Rådet for fred 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk