Purification (1)

Virkelighedstjek

10-11-2022

VIDUNDERLIGE MENNESKEVENNER


Et øjeblik: Stands op og mærk efter indeni. Hvad er der på færde i dit sind? Enes det med dit hjerte eller overdøves dit hjertes kalden af dagens mange pligter? Har du opdaget om dit hverdagsliv opfylder dine drømme eller om det bare kører derudad i samme opskruede tempo, som ikke giver nogen egentlig tilfredsstillelse for nogen?

Vær dit væsen bekendt, stop op og se dit liv og din verden efter i sømmene. Hold det op imod dine inderste drømme og tjek om du lever helt og fuldt, i glæde og kærlighed. Chancen er at du har glemt noget, måske dig selv, i skyndingen for at præstere og leve op til det, du tror er samfundets krav og normer.

Verden er fantastisk, livet er dit eventyr, vi er til rådighed 24/7 og alt er godt. Føles det ikke sådan? Så er der noget du har glemt! Lad os informere dig, skabe for dig, med dig og dit hjertes sande ønsker. Du har alle muligheder for et eventyrligt liv - dog skal du huske at være til i nuet, mærke dig selv og dine egentlige ønsker, fremsætte dem og bede om vores hjælp til at virkeliggøre dem. 

Vi kan ikke, må ikke, hjælpe uden din forespørgsel! Det er meget vigtigt at du giver os lov til at hjælpe dig - så sker der noget. Alle mennesker har opbygget en gigantisk "bankkonto" af ønsker og drømme som vi kan hjælpe med. Mange af dem kan I opfylde selv men det kræver som regel hårdt arbejde, afsavn og fravalg af nogle af de goder, som gør livet dejligere i hverdagen.

Det er ikke nødvendigt! Selvfølgelig må I lægge en vis grad af fysisk arbejde i det selv, men det består mestendels af justeringer som vi ikke kan gribe ind i. Der er også puslespilsbrikker, der skal falde på plads med andre involverede. det kan tage tid og justeringer i jeres verdensbillede.

Leg med os og gør dit liv til et eventyr. Vi lover at det bliver lettere at opnå, hvad du altid har drømt om. Gøre det til din virkelighed og nyde at gennemføre det. Vi ønsker glæde, fred og kærlighed for jer alle i jeres verden. Det kan kun gennemføres, hvis I selv er med!

I kærlighed, respekt og dyb omsorg

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk