Answ

"Det er os, der står herude og banker på?"

11-05-2023

KÆRESTE VENNER


Vi har en sælsom meddelelse til jer; I er guddommelige væsner, ligesom vi. Forskellen ligger i, at I har glemt det og vi er her for at minde jer om det. Der er så mange ting, vi har til fælles. I har en hukommelse som en si når I kommer til Jorden som mennesker og det har, delvist, været for at beskytte jer. Denne væsensforskel er nu langsomt ved at udjævne sig, i det omfang jeres kroppe og sind kan rumme det.

Vælg os til i et frugtbart samarbejde, så vil I kunne huske jeres herkomst som åndelige væsner. Der er ingen "hokus pokus" i vores tætte relationer, ingen ubehagelige bagtanker, ingen dømmen eller lusk. Vi er her med åbne kort og rene sind, i et fuldkomment åbenhjertigt forsøg på at hjælpe jer i denne vanskelige fase. Del med os, uanset om det er ubehageligheder, lykketræf, vild og ubehersket glæde eller dyb sorg. Vi rummer det hele. 

Deltag i livets karruselture, værn om hinandens væsen og opdag, hvor herligt livet kan være. Vi hylder jer i jeres kvide. Det er ikke let at være menneske under de vilkår som I har stillet op for jer selv. Lav om på det, elsk jer selv og se, hvad der gør livet let og lyst.

I har en funktion i verden, en livsknude at løse. Vælger I at gøre det med stort rabalder, i svie og smerte, ved at indvie andre eller gå med det selv? Det er jeres sag - og vores - når I lader os hjælpe jer. Den bevidstgørelse, der følger med dette arbejde, er vigtig. Den holder jer til ilden og lader jer se, hvor stor en del af jeres ego, der styrer jeres færden. 

Den frie vilje er en gave som I plejer lidt for godt. Det er meget godt med selvbestemmelse og overblik men når overblikket mangler, kniber det lidt. I har drevet det hele lidt for langt ud og nærmest fuldstændigt glemt jer selv i processen. Vi hjælper jer tilbage på sporet og viser jer vejen til en dybere selvforståelse. 

Der er mange fristelser ved at være menneske og en af dem er at ville det hele selv. Lad nu andre hjælpe jer til en bedre tilværelse, det skal helst være en fest at være her. Den dybeste fornøjelse er at mærke den indre glæde, ægte og uforfalsket. Intet andet kommer op på siden af det! Mærk dybt i jeres hjerter og find den der, altid på spring til at opmuntre og lyse - det smitter!

I dyb hengivenhed

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk