Fredelig Loesning

LYT IND!

24-08-2023

ALLERDEJLIGSTE VÆSNER


Værsgo, livet er dit, hvad vil du bruge det til?

Kan du tænke dig at der bliver taget hånd om, hvad du egentlig allerhelst vil med livet?

Vil du nøjes med de smuler, som andre havde tiltænkt dig og så kløjes i det, eller skal der ske noget exceptionelt?

Hvor om alting er, så har du selv et ansvar, en beføjelse til at ønske dig hvad som helst - og så se det gå i opfyldelse. Det sørger vi for, hvis du lader os?

Verden er et underligt sted, fyldt med uopfyldte drømme, lidelse og afsavn. Det handler egentlig om, basalt set, at I har glemt vores eksistens, hvor I selv kommer fra og hvad vi kan gøre sammen. Lad os starte op på ny og forvandle verden til et lystfyldt sted at leve. Det er egentlig så ganske lidt, der skal til. En overgivelse til "de højere magter", som egentlig ikke er spor høje, uopnåelige at kontakte eller deale med. 

Vi ser på vores fælles opgave med et gran af alvor, et glimt i øjet og en masse kærlighed. Det skulle pynte på vores fælles adfærd, om vi kunne opnå at kommunikere frit med hinanden. Det kan vi, når I giver slip i at miste jer selv til kontrol, pengebegær, æresdrab og hvad I ellers har fundet på, for at holde jer selv nede i glemslens mørke og pinsler uden mening.

Det vi mener er; vær nu lidt glade og se lyset i hinandens øjne i stedet for at mundhugges om, hvem der har ret til hvad og hvornår. Det ordener sig jo, når I først tør elske og anerkende jer selv for, hvad og hvem I er. Slip det nu, det nid og nag som mange af jer sidder så fast i og se lyset som en rettighed i alles liv, også jeres eget. 

Vi elsker jer alle så højt og inderligt og vil så gerne se jer alle finde ind til nøglen til det gode liv for hver enkelt. Det kræver en enkelt handling fra hver af jer - opgiv det jag, der styrer jer udefra og LYT IND! I har det hele indeni, alt det, der skal til for at lykkes med livet på den ÆGTE facon. 

Vær med os i stilhed hver dag. Bare en lille smule - det I har lyst til. Det skal være en lystfyldt handling, et gode for jer. Der er så meget godt at hente i vores fælles samvær, det er en ren win win situation! Livet er for kort til at spildes med fnidder, kaos, krig og ulykker. Lad det nu udvikle sig til noget helt ekstraordinært dejligt for jer. Lad det ske...

Vi elsker jer!

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk