Follow (1)

En helt særlig dag

14-03-24

Allerkæreste venner

Denne torsdag, hvor dette skrives, er helt speciel. Glædelig, fordi der er så megen kærlighed i luften. Superenergetisk, fordi I nu er ved at lære, hvordan I selv - "helt alene" - gør det til en dejlig og oplevelsesrig dag. Der er stadig så meget vi gerne vil lære jer, undervise jer i og statuere et eksempel ved. Vores kærlighed til jer er udødelig, vedvarende og garanteret, derfor tør vi love jer at vi altid vil være til jeres tjeneste.

Lektien i dag er simpel; lær at holde af jeres hverdage og pris jer lykkelige for, hvad I har mulighed for at gøre dem til. Det er et eventyr, der venter jer, hvert eneste minut. En udsigt der fryder jer, hvis I tør. Lad os sammen skabe den fremtid I brænder efter, der er muligheder nok. Den tungeste beslutning kan pludselig blive fyldt med solskin, hvis I vover at se den gennem lyset i hjertet.

Lær med os, le med os og ikke mindst - skab med os. I er uendelige, mægtige, kreative skabninger, der er blevet udstyret med en krop at leve det igennem. Det er fantastisk og skulle ideligt fejres hvert eneste minut af jeres fyldte dage. Det anses for en naturlov at I har hovedet op og benene nedad, men det har Andreas Mogensen lavet grundigt om på - ikke?

Han fulgte sin drøm ud i rummet, skabte sit liv som han gerne vil have det og kan nu leve af at sparke drømme igang hos alle jer andre. Det er da i allerhøjeste grad at tage sig selv alvorligt, - hvad er din drøm? Den lader vente på sig, når den ene dag tager den anden og hverdagens grå slør, lægger sig tungt og uigennemtrængeligt hen over det hele.

Lad dit hjerte synge, opløse tågerne og fortælle dig, hvad der skal til i netop dit liv. Det er en enestående bedrift at kunne se stort på, hvad andre måske forventer af dig og så rent faktisk opfylde de drømme, der gør dig lykkelig! Det gør dig unik, speciel og misundelsesværdig i denne menneskeverden. Det er trist, usigeligt trist at det kan være sådan, når I nu alle har gaverne til at skabe jer det liv, der gør jer lykkelige, hver især. 

Når nu morgendagen gryr, så bestem jer for et eventyr. Et ganske lille et, der gør jer glade resten af dagen. Der skal ikke så meget til; Mærk ind i hvad I egentlig har mest lyst til, når I står ud af sengen - en kop chokolade før morgenmaden, bare fødder i græsset, at ringe til en nær ven og sige godmorgen - skal vi ses? Der er mange, ja uendelige, muligheder. Brug dem! Gør det! Oplev, skab og sans din dag. Det er morgen, alt er muligt.

I dyb kærlighed og skaberglæde

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk