Klar Tale

Kampånd

21-03-24

Venskabeligt allierede - kæreste venner

Vi har en del til jer i aften. Der er en ny tid på vej, som vil vælte jer af pinden og bibringe hastig forandring. Dette regelrytteri, som har været jeres liv indtil nu, vil disintegrere, forsvinde op i den blå luft og blive til ingenting. Det er slut med rigide regler, institutioner, der fortæller jer, hvordan I skal leve, agere og "trække vejret" og den tiltagende flygtningestrøm, der blæses helt ud af proportioner af ivrige bladsmørere og politikere, der har misforstået deres roller.

Det, der sker, er den tiltagende ungdomsopstand, der rører ved, snart sagt, alle regler i det samfund, som I har bygget op og overtaget fra de gamle generationer. Det nye er en væsentlig indsats fra de oprørte unge, der er trætte af at blive sat i bås som en "problemgeneration" uden frihedstrang og med berøringsangst overfor nye tiltag. Der gøres op med gamle normer, skabt af de "frie" 68èr generationer, der ødelagde det hele med velstandspolitik, grådighed og meningsløse titler. 

Lad jeres stemmer lyde, højt og enstemmigt. Bed om nye reformer, plads til forandring og et samfund, der bekymrer sig om de svageste. Det er på høje tid at der sker en forandring i de folkevalgtes tillid til ungdommens mod, gennemslagskraft og villighed til et effektivt sceneskift. Forandringen må komme indefra, styrket og ren i sit udtryk. Det vil gavne den opinion, der skal give kraft til de nye tiders komme. 

Det rent politiske i denne del af det, er en formsag. Der vil være en så massiv opbakning til disse nye toner, at det vil være ren leg at få det gennemført. Ikke nødvendigvis for dem, der står midt i det, som nemt kommer til at tage det alt for alvorligt, men for menigmand på gaden, der vil se det ske. Legen i det er nemt gennemskuelig. Det bliver "barnemad" at stå sammen og få gennemført de ting, som forandrer samfundet gennemgribende, hvis I vil.

Lad os råde jer til hvordan og hvor let det er. Lad det netop være en leg, et projekt for jer alle, som I kan se jer selv i på sigt. Prøv at enes om at skabe det Utopia, som I alle drømmer om. Det tager tid, I skal have jer selv med undervejs og mange skal spæde til. Komplet enighed opnår I aldrig, men et godt forsøg er at høre alle om den samme drøm. Den er der og I drømmer den tit. Snak nu åbent sammen om den og justér efter behov.

Livet skal leves i glæde og leg. Pustes der til drømmen om frihed for alle og enighed om grænser på tværs af alle former for skel, så sker der noget eksplosivt, behageligt og nyt. I har alle ret til at være her, hver på jeres måde. Det skal fornyelsen sørge for. Lad det ske i mindelighed, enighed og fred - og lad det være sjovt!

Vi hepper på jer, i dyb kærlighed

Rådet for fred

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk